Halsbrand/Refluks

Næsten alle mennesker har på et tidspunkt i deres liv oplevet at have sure opstød eller halsbrand. Normalt er disse “anfald” kortvarige og milde.

Sure opstød og halsbrand skyldes tilbageløb (refluks) af mavesyre til munden eller til spiserøret.

Definition og årsag:

Mavesyrerefluksen skyldes nedsat styrke i spiserørets nedre lukkemuskel så den normale ventilfunktion ikke fungerer.

Slimhinden i spiserøret er ikke rustet til at klare den sure mavesaft, og der opstår efterhånden smerter eller, ved længerevarende refluks,skader på slimhinden.

Flere ting disponerer til mavesyrerefluks:

Overvægt medfører et øget tryk i bughulen, og dette giver større risiko for refluks. Det samme gør sig gældende ved graviditet. Spiserørsbrok antages ligeledes at have betydning ved refluks.

Symptomer:

Lette men mere vedvarende tilbageløb kan give irritation i svælg og hals ofte medførende rømmetendens og periodevis hæshed.

Mere tilbageløb opleves som en sviende eller brændende fornemmelse bag brystbenet, der stråler op mod halsen. Ved sure opstød kan man smage mavesyren.

I sjældne tilfælde opleves refluks som synkebesvær.

Forholdsregler og diagnose:

Hvis man er plaget af tilbagevendende episoder med halsbrand og sure opstød er der en række tiltag man kan gøre:

•Undgå stærk eller syreholdig mad. Undgå meget fedtholdigt mad.

•Undgå chokolade og pebermynte.

•Begrænsning eller stop af alkoholforbrug.

•Undgå sene og for store måltider.

•Undgå at ligge ned eller motionere umiddelbart efter måltider.

•Rygestop.

•Vægttab.

•Elevation af sengens hovedende (sov på et par ekstra puder).

•Undgå foroverbøjning.

•Undgå visse typer af medicin, bl.a. visse typer af smertestillende og visse typer af hjerte- og blodtryksmedicin.

Som regel er symptomerne så tydelige, at der ikke er problemer med at stille diagnosen. Men i tvivlstilfælde udføres en kikkertundersøgelse af svælget.

En måneds medicinsk behandling kan også be- eller afkræfte diagnosen, hvorefter man kan tage stilling til en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken.

Alternativt kan man måle surhedsgraden (pH) i spiserøret over 24 timer, eventuelt kombineret med trykmåling af lukkemusklen.


Behandling:

Hvis ovennævnte tiltag ikke har nogen effekt, er man nødt til at anvende medicinsk behandling. Ved lette kortvarige symptomer kan man behandle med midler, der neutraliserer syre.Hvis symptomerne ikke afhjælpes, kan man give såkaldte syrepumpeprotonhæmmere.

Hvis medicinsk behandling ikke hjælper, kan man anvende kirurgi, hvor den øverste del af mavesækken svøbes omkring den nederste del af spiserøret og derved danner en ny lukkemekanisme.


Komplikationer:

Ved længerevarende refluks kan der opstå skader på slimhinden i spiserøret. I svære tilfælde kan der opstå blødninger, der enten kan vise sig som sort, ildelugtende afføring (fordøjet blod) eller som generel blodmangel . Der kan også opstå betændelsesreaktion i spiserøret, såkaldt spiserørskatar eventuelt med forsnævringer af spiserøret til følge. Der kan også opstå det, der kaldes Barrets esophagus. Det er en ændring af slimhinden i spiserøret, så den minder om slimhinden i mavesækken. Denne tilstand er forbundet med en betydelig risiko for udvikling af cancer i spiserøret.