Høreapparater

Der er 2 måder at få høreapparater i dagens Danmark.

Det offentlige:

Man kan som borger få dem gratis fra det offentlige enten hos den praktiserende øre-næse-halslæge eller ved at blive henvist til en audiologisk afdeling på et hospital. Høreapparaterne man får udleveret er udvalgt gennem en offentlig licitation som Region Hovedstaden har lavet med de forskellige høreapparatproducenter. Høreapparaterne er gode og man får netop den type man har behov for. Det kan f.eks. være retningsorienteret, med musikprogram, teleslynge mm. Ved den første undersøgelse den drøftes ens høremæssigt sociale og erhversmæssige liv for at finde det apparat, der passer til den enkelte. Har man behov for yderligere hjælpemidler (se eks. nedenfor) sættes man i forbindelse med kommunikationscentret. Man kan ikke selv vælge frit hvilket mærke og type man vil have, hvilke også burde være underordnet, blot apparatet passer til ens behov. Apparaterne er i dag meget små. Hvor det før var svært at vænne sig til at have et fremmedlegeme i ørerne, er det nu mere vigtigt, at man husker at tage dem af, når man går i bad, ikke mister dem når sweateren tages af over hovedet, ved havearbejde eller lignende. Skulle man miste et apparat udleveret fra det offentlige erstattes det, selv om der ikke er gået fire år. Ud over apparat er også slanger, ørepropper og filtre gratis. Batterier er altid gratis.

På den offentlige høreklinik på Nordsjællands Hospital (Hillerød) er ventetiden ca. 45 uger.

Det private:

Med et tilskud fra det offentlige på ca. 6400 kr. til to apparater kan man købe dem i en af de godkendte forretninger. For at få dette tilskud som 1. gangsbruger skal man undersøges af den praktiserende øre-næse-halslæge, som tager stilling til om det kan bevilges. Ørelægen kan, ud over at diagnosticere hvilken form for hørenedsættelse det drejer sig om, hjælpe dig med at afdække dit behov. Men inden du beslutter dig for at handle privat er det vigtigt at gøre sig klart om der ud over selve apparatet er behov for hjælpemidler. Det kunne være teleslynge, som forudsætter telespole i selve apparatet, FM-anlæg, fjernbetjening, bluetooth og anden opkobling til telefon, tv, computer osv. Har du brug for rådgivning kan du henvende dig til kommunikationscentret 48 24 22 00 se evt. www.kc-hil.dk.

Både for apparater udleveret fra det offentlige og fra det private gælder, at der er fire års garanti fra fabrikkens side. Inden man siger ja til apparatet er det godt at have afklaret følgende: Hvad er inkluderet? Hvad får jeg for det jeg betaler mere? Har jeg brug for de ekstra funktioner? Kan apparatet byttes? Har jeg en prøvetid? Hvad koster det hvis jeg returnerer apparatet? Hvor lang prøvetid har jeg? (butikkerne har oftest 2 måneders returret til fabrikken)

Skal man til ørelæge før man går til butikken? Det er ikke en betingelse. Man kan godt ”låne” (oftest mod et depositum) et apparat og så henvende sig til en ørelæge for at blive undersøgt. Men mere logisk er det vel at diagnosen stilles først.

Ulempen ved det private er ud over den økonomiske del,at man ikke får erstattet apparatet, hvis det mistes inden for fire år, med mindre man har en privat forsikring.