Tlf. 49 21 53 00 Telefon åben i hverdage man,-tors,- & fredag kl. 8-10, tirs,- & onsdag 7.30-9.30.
Bestil tid under menu selvbetjening Henvisning er ikke nødvendigt
Adresse. Wagner & Råberg Søndre Strandvej 10 3000 Helsingør

Tinnitus

Tinnitus er en lyd i hovedet , som andre ikke kan høre.

Neurofysiologisk stammer den fra hørenerven, som fyrer med elektriske impulser hele tiden. Nok alle mennesker har prøvet at have en tone i hovedet for en kort periode.Lukker man mange mennesker ind i et lydtæt rum, vil 80% høre en lyd i løbet af 10 min. selv om man ikke har sendt en lyd ind i rummet. Vi har altså alle muligheden, men hvorfor er det ikke alle, der lider af tinnitus. Ja “lider” for den kan være inerverende, hvis man ikke lærer at takle den lyd.

Er det en sygdom?

Vi ved at mange mennesker med forskellige ørelidelser næsten altid har tinnitus i varierende grad. Men ofte har folk en helt normal hørelse og er fulstændig raske. Altså er lyden i sig selv ikke en sygdom, men kunne findes sammen med en. Kroppen sender mange signaler til hjernen, men hjernen kan bestemme om der nu er plads og interesse til at lytte til dem. Et godt eksempel er vores blære. Nok alle kender til at være stærkt optaget af noget indtil det pludseligt ikke kan gå hurtigt nok med at finde det nærmeste toilet. Skal vi imidlertid til at sove, kan blot et meget svagt signal fra blæren genere så meget at man først som sidst kan få tømt den lille sjat ud. Af samme årsag er tinnitus oftest mest generende når man skal sove, for da skulle hjernen gerne være tom og der er helt stille omkring en.

Kan det behandles?

Der findes ikke en pille. Men først bør man undersøges af en ørelæge, så man får afklaret om der er en ørelidelse.

Når dette er afklaret, er det meget nemmere at få hjernen til at beskæftige sig mindre med den lyd. Man kan nemmere tage fokus væk fra den. Dertil kan man bruge forskellige kneb. Sørg for at der aldrig er helt stille, lyt til musk, der interesserer dig, men lyden skal ikke forsøges overdøvet. Musikken/TV eller lignende skal være på en styrke, hvor man samtidig kan høre sin egen lyd og derefter koncenterer hjernen sig om det mere vigtige. Efterhånden vil lyden forsvinde derhen hvor den hører hjemme – nemlig som noget ligegyldigt i vores underbevidsthed. Har man en hørenedsættelse vil et høreapparat hjælpe. Der findes også et høreapparat der giver hvid støj, som på den måde pakker ens egen lyd ind.

De fleste kan efter en god undersøgelse og snak finde en løsning der passer dem. Som en patient fortalte mig: ” nu har jeg hver morgen i 3 uger pakket den ( tinnitus) ned i en kasse og sat den i kælderen og nu er den blevet der” En anden sagde ” Åh min tinnitus – det er cikaderne i Sydfrankrig”